top billede 900x600

Regulering Græsholt

Jeg har igennem tiden foretaget mange reparationer. Mange delvist hvor jeg samler instrumentet, efter det er blevet lakeret i udlandet. Polyester helblank. Andre har jeg lavet selv.
Følgende er et af de sidste jeg har lavet:

Var ude og stemme hos Christian Græsholt, Videbæk. Han var gået på pension og vidste ikke helt, hvad der skulle ske med hans Hornung & Møller flygel, model A13 i Nøddetræ.

Skulle han købe et andet eller….

Jeg fortalte, at der ikke var det helt store beløb at hente ved et salg.  Jeg anbefalede ham en hovedreparation (uden lakering).

Han sagde ja

Sangbunden blev repareret. Lakeret 4 gange.
Jernrammen blev lakeret i guld ved den lokale autolakerer.
Nye agraffer. Nye strenge. Nye Heller basstrenge.
Nye abel natur filt hammerhoveder.
Nyt blåt filt på jernramme garneringerne.
Nye dæmperfilt med blåt under filt, (hader når nogle mixer filt farverne) stemt, reguleret mm. Selv kabinettet blev afrenset og olieret.

 

 

En sådan reparation koster et sted mellem 35.000 – 40.000 kr

Ca. 3 måneder senere ringede Christian Græsholt til mig en søndag aften. Han ville bare lige fortælle, hvor glad han var for det, jeg havde lavet med hans flygel.

Det blev godt nok også flot.

Det ene kan jo føre til det andet, så en dag jeg stemte hos Bente, tilbød jeg også hende en reparation af hendes Hornung & Møller flygel, model A13.

Hun vidste ikke rigtigt..
Jeg bad hende ringe til Christian Græsholt og spørge ham til råds.

To dage senere sagde hun ja.