header til lundgaard

Mere end en hos Lundgaard

Knud er en flink mand, ja nærmere betegnet Knud Møller. Han anbefalede mig til Lundgaard Studios, som står bag et hav af indspilninger lige fra den tunge ende af rocken og til den mere poppede. Af navne på det seneste kan nævnes Jacob Dinesen, BEAST, Peter Vesth, Ester Brohus, Århus Jazzorkester, Jonah Blacksmith, ja listen er alen lang.
Nu skulle der så indspilles filmmusik til krigsfilmen Arlette som omhandler dansk/franske Arlette Andersen, og ja, naturligvis skal vi da lige have stemt pianoet korrekt til pianist Nenia Zenana. Lige et job for undertegnede.

Noget tyder på, at de er tilfredse med arbejdet, for jeg har været hos dem efterfølgende og stemme ikke kun deres Yamaha flygel, men også 2 andre klaverer.
Rart når nogen anerkender et godt stykke arbejde!
Det er altid en fornøjelse at komme hos Lundgaard – og altid spædende at se hvem de nu har i studiet.

Kommentarer